Folkemusik i Roust

Siden 1977 har Himmerig været hjemsted for folkemusikgruppen Revl& Krat der i de første år gik under navnet Helle Spillemændene. Gruppen har i dag 13 medlemmer: Lise og Troels Sørensen, Per og Dikte Mårtensson, Hans Verner Frandsen, Jytte Hinz, Jul Larsen, Egon Nielsen, Egon Møller, Jakob Larsen, Bent Hansen, Bo Scherfig, Diego Lazo, og Jakob Larsen er ikke med på billedet. Billedet er taget i Bent Hansens have i foråret 2019 umiddelbart før en koncert i Varde Medborgerhus. I sommeren 2019 rejste vi på en koncertrejse til Schweiz. Se endvidere: www.revlogkrat.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Bedste-hos-Bent-1024x683.jpg
nz tværfløjte

gorrest tv: Per Mårtenson,mandolin; Jytte Hinn nz,tværfløjte;; Troels Sørensen, keyboard;Lise Sørensen,violin; Benedikte Mårtensso guitarEgon Møller,guitar, ogDiego Lazo,trommer mangler.
se evt: www.revlogkrat.dk

bagest tv Jul Larsen , violin, Bent Hansen,yrommer;Hans Frandsen, violinKjeld Sørenseharmonika

Egon Møller,mangler: Diego Lazo, trommer

Iforbindelse med indspilning af det første casettebånd i 1987 tog og sammensatte fotograf: Yrsa jørgensen dette billede:

Grimstrup Kirke

Ifølge Nationalmuseets bog om Danmarks Kirker er Grimstrup og Vester Nykirke opført omtrent samtidigt samtidigt omkring år 1100,
måske oven i købet af samme stenmester. De er begge opført af kampstenskvadre med et helt smalt og langsrakt skib og forholdsvis kort kor skib og absis våbenhus er tilføjet i middelalderen og senest Tårnet.Bortset fra enkelte reguleringer sidder vinduerne på deres oprindelige pladser
Syddøren har været tilmuret med granatkvidre siden 1886.
Hele kirken fik en hovedrestaurering i 1951-52, hvor blytaget blev fornyet og vinduerne fik nye rammer. Kvadrestensmurene blev omsat, og der blev lagt nyt teglstensgulv.

Se kildebilledet

Kampdiget

Kampdiget og Adelgrøften
i Grimstrup Krat.
Af M. A. Ebbesen.
Da jeg i Paasken 1932 besøgte min Morbroder, Gdr.
Iver Jessen i Roust, fortalte han mig om et gammelt
Forsvarsdige, der i tidligere Tid strakte sig lige fra
Grimstrup Krat — Øst om Roust By — til Gunderup.
Ved dette Dige, som han benævnede Kampdiget, skulde
der i en fjern Fortid have staaet et Slag, hvad jo og*
saa Navnet vidner om.
Kort efter døde Iver Jessen, og bortset fra et kort
Besøg paa Højrupgaard, hvis Ejer viste mig et Stykke
af Diget i Krattets Nordhjørne, havde jeg i flere Aar
ikke Lejlighed til at undersøge Sagen nærmere. Senere
erfarede jeg, at Gdr. Niels Nielsen, Haragergaard,
interesserede sig for det nævnte Dige, og sammen
med ham foretog jeg i Foraaret 1939 et Par Ture til
Roust og Grimstrup for at fastslaa Digets Udstrækning


Kort efter døde Iver Jessen, og bortset fra et kort
Besøg paa Højrupgaard, hvis Ejer viste mig et Stykke
af Diget i Krattets Nordhjørne, havde jeg i flere Aar
ikke Lejlighed til at undersøge Sagen nærmere. Senere
erfarede jeg, at Gdr. Niels Nielsen, Haragergaard,
interesserede sig for det nævnte Dige, og sammen
med ham foretog jeg i Foraaret 1939 et Par Ture til
Roust og Grimstrup for at fastslaa Digets Udstrækning

Det strakte sig 1 kilometer over Bryndumsager

til Gunderup mose på en sådan måde at de mellemliggende vådområder får diget til at være diget mere effektivt.

mose

Gunderp

Udgravning i Roust.

I sommeren og efteråret 2021 udgravede Varde museum et stort arealved Industrivej i Roustr. Man fandt omrids af fundamenter til a ca. 50 huse/gårde og værksteder fra førromersk jernalder og 4 huse fra middelalderen. Bemærkelsesværdigt er det med så mange huse og ingen grave. Det kan måske give os den tanke om der måske kan være en forbindelse til de mange grave mellem Bryndumsager og Årre.

Roust træ

Roust Træs historie startede i 1925, hvor Herman Pedersen startede som selvstændig tømrer/snedker i Roust. Her ses han sammen med tvillingebroren Christian.

Stifter Herman Pedersen (født 1892 i Roust) rejste som ung udlært tømrer ud i verden som naver – han rejste først til Norge hvor han arbejdede med at bygge de utallige broer.som anlæggelsen af norlandsbanen, Norges længste jernbane på 729km. fra Trondhjem til Bodø.især de utallige broer og lavinesikringer,som baben krævede. krævede Her er arbejdsholdet klar til afgang;

Der byggesbro og lavinesikring
Nordalsbru

. Efter 5 år ved banen hvor han skifteves byggede broer og gik på jagt Tog han tilSvalbard .Hvad han lavede på Svlbard er der ingen overleveringer om; men også Svalbard havde brug for en jernbane til malmtransport, og der var gode jagtmuligheder. Han blev 2 år på Svalbard;

Malmbnen på Svalbard.

Men noget trak i Danmark. Inden afrejsen til Norge havde Herman nemlig forelsket sig i Mette Marie – pige i huset hos naboen.

Efter hjemkomsten blev parret ret hurtigt gift, og Herman arbejdede som tømrersvend i lokalområdet. Den 21-5 1925 kom deres førstefødte til verden. Han fik navnet Børge Pedersen. Dette blev startskuddet til, at Herman startede som selvstændig tømrer/snedker. Roust Savværk var født – dog uden navn. Her sesBørge med sønnerne Erik og Robert fra1985.

I 1951 opstod ideen om et egentligt savværk, efter en orkan væltede stort set alle træer i den lokale skov: Varde Sønderplantage. Med et savværk kunne man udnytte de væltede træer til bygningstømmer. Pengene til at bygge savværket lykkedes det ikke at få hos Bankerne; men en lokal Vognmand Andreas Friis troede på ideen og skød pengeni foretagenet! Her kom navnet Roust Savværk til.

Børge og Anne Marie Pedersens fødehjem: som brændte i 1953:

Roust træ blev i 2020 opkøbt af Nordic Wood Industries efter at have været en familieejet virksomhed i fire generationer. Familien Pedersen indgår stadig i ejerkredsen af virksomheden.

I slutningen af 60érne hørte man om en ny amerikansk metode at samle træ med:

Tandpladen. Det førte til en ny fabrikshal til spærproduktion i 1970. Det blev en kæmpe succes, og allerede i 1973 byggede man endnu en hal for at følge med efterspørgslen.

I 1978 kom produktionen af elementer til husbyggeri. Det blev endnu en stor succes,

og op gennem 1980 og 90erne kom flere produktionshaller og tørrestuer til, samt et høvleri. De mange haller set fra luften i 2012:

Der var i 0´erne stor fokus på spær-afdelingen, beregningen af spærene foregår nu elektronisk, så medarbejdernes primære arbejde er at fodre maskinerne med træ

I dag er det 3. og 4. generation der er i ledelsen af Roust træ:

“Himmerig”

Stuehuset set fra syd september 2021

I årene 1681-1688 blev alle gårde i Danmark opmålt og vurderet efter størrelse og jordbundens beskaffenhed. I Roust var der dengang 7 gårde og 1 hus. Det var en svær tid efter pest og krig, og man delte derfor gårdene, så der blev plads til, at flere kunne få et levebrød. I 1774 var der nu 13 gårde og 1 hus i Roust, og mange af gårdene var blevet til mindst halvgårde. Nogle var delt op i endnu mindre parceller.

Den eneste gård, der i 1774 endnu var en helgård var ”Himmerig”, som i dag ligger på Midtgårdsvej nr. 11. Den havde 3 fæstere og var den største gård i byen, fordi de andre var blevet delt. I 1795 var også den blevet delt i 2 lige store dele. Den nye gård blev bygget i det, der nu er haven på Midtgårdsvej 11. Begge gårde blev i de samme år frikøbt fra Krogsgård, hvorunder de havde været fæstere. Det nuværende ”Himmerig” kostede dengang ejeren Hans Andersen 410 rigsdaler, 2 mark og 8 skilling.

Den nye gård havde ikke mindre end 4 ejere. Hans Andersen ejede ¼ af den, selv om han boede på og ejede det gamle ”Himmerig”. Jesper Nielsen ejede ¼, men boede selv i et hus, der lå, hvor nu Roustvej 137 (”Toftebo”) ligger, Christian Christensen havde også ¼, men boede i et hus, der lå på marken nedenfor Midtgårdsvej 7. Jens Jessen var den eneste, der boede på gården.

Det har sikkert været et temmelig håbløst foretagende at være 4 om en gård. I hvert fald flytter Jens Jessen, som den eneste i Roust ud på heden, imod at de andre bønder i byen hjalp ham med at bryde så meget hede, som svarede til den jord, han havde forladt og opføre bygninger. Det syntes man var rimeligt og kunne så dele den jord mellem sig, som han havde forladt. Han flyttede ud til Rudmellembierg og gården, han byggede, var ”Rudholm”, som jo ligger der den dag i dag, Rudholmvej 4.

Han var den eneste, der turde flytte væk fra det trygge fællesskab i byen, ud, hvor der var langt til naboer. De andre blev, hvor de var.

”Himmerigs” ejere gennem tiden :                                                                  1800 Christen Pedersen Smed                                                                       1823 Jens Hansen Overgaard                                                                              1859 Hans Madsen                                                                                        Christen Kjær                                                                                                         1897 Niels Madsen Pedersen                                                                                  1925 Laurids Olesen                                                                                             1962 Ejvind Olesen                                                                                                   1973 Lise ogTroels ørensen

I 1962 brændte ”Himmerig” på grund af overgang i en motor. Det tog ganske kort tid,

Dettebillede er fra ca.1951, taget fra vest mod øst

før det hele var væk, med undtagelse af stuehuset, som lige havde fået fast tag. Alle udlænger var med stråtag. Der brændte dog også det stykke af stuehuset, som var bygget sammen med stalden, og det blev 2 fag kortere, og en ny gavl mod vest blev bygget. I gården står stadig resten af staldlængen tilbage som en rød mur, og på loftet er der stadig sodsværtede spær.

Laurids Olesen blev boende i stuehuset, mens en ny gård blev bygget op og overtaget af sønnen Ejvind Olesen.

Da Laurids Olesen døde i november 1972 blev det gamle stuehus sat til salg.

Troels og jeg købte ”Himmerig” sommeren 1973, og vi flyttede ind den 1.juli.  Købsprisen var 150.000 kr., og Ejvind Olesen tog selv kurstabet, hvilket betød en hel del dengang. Vi flyttede ind ganske som huset var og gennem årene er det hele blevet endevendt. En ting er dog blevet bibeholdt. Vi har ikke fjernet nogen skillerum, så den gamle ruminddeling er der stadig. Vi har på 120 m2 i alt 10 rum. Engang har stuehuset haft 3 skorstene, men fortidens storhed forsvandt, da der kom el-komfur, og skorstenen til brændekomfuret blev nedtaget. Nu er der 2 tilbage, og den ene er tilmuret. Siden 1977 har Himmerig været hjemsted for folkemusikgruppen Revl& Kratder i de første år gik under navnet Helle Spillemændene. Gruppen her i dag 13 medlemmer:Lise og Troels Sørensen, Per og Dikte Mårtenson, Hans Verner Frandsen,Jytte Hinz,Jul Larsen,Egon Nielsen, Egon Møller,Jul Larsen,Jakob LarsenDiego Lazo, ,Bent Hansen og Bo Scherfig. På billedet mangler Diego og Kjeld Dahl Sørensen er flyttet ti Sjælland. Billedet er taget i Bent Hansens have i efter¨ret 2018.Umiddelbart før en koncert i Varde Medborgerhus.

At det har været en gård af betydning ses også på vores gårdsplads. Den er, om end noget medtaget af bilkørsel, meget smukt brolagt i fine mønstre, som vidner om folk med formåen.

Af gården i haven har vi aldrig fundet rester, men det hele er jo sikkert  blevet fjernet for at blive genanvendt på ”Rudholm”.

Murene er bygget af hjemmelavede sten, helt sikkert formet og brændt i lergraven, der har ligget lige nord for gården. Lige øst for vores hus gik vejen ud til lergraven, og Ejvind Olesen kan huske, den blev pløjet op, da han var barn, fordi man ikke mere brændte sten selv, og vejen jo gik lige hen over marken. Når vi har repareret murene, kan vi jo se stenene og se, at fugerne består af ler. Der er heller ingen sokkel under huset, men det står stadig ganske lige på sine store kampesten.

Af kilder har jeg brugt J. Bastholms bog om Roust.