Efter, at man i årtier havde drevet skole rundt på de forskellige gårde og i lejede lokaler i Hjortkær, blev man i 1833 enige om at bygge en skole på Gest Hede. En mindesten på østsiden af Præstbrovej er i dag meget forvitret og teksten helt udvisket.
På et nyere foto kan teksten dog tydes:
100 m. sydøst stod Hjortkær-Jyllerup skole fra 1833-1901.
Et gammelt billede fra den strå-tækte skole på Gesthede.
Hjortkær- Jyllerups skoles første lærer hed Peder Pedersen. Han var i 1834 24 år gammel og ugift. Samme år var der 15 Hjortkær-børn + Jyllerup-børn.
Til erstatning for den gamle skole i Gesthede byggedes i 1901 en ny skole på Fiskerivej
på en plads, der måske har været midtpunkt i den ældgamle landsby.
Et privatfoto af skolen, som den så ud fra 1945 til 1953. Skolen brændte i 1953 efter at have været brugt som møbellager i en årrække.
I 1840 hed læreren Gabriel Jørgensen – 19 år og ugift. Børnetallet det år var 18 Hjortkær-børn + Jyllerup-børnene.
I 1845-1869 hed læreren Anders Chr. Lauridsen. Han var i 1845 32 år gammel og gift. Børnetallet lå omkring 16-18 Hjortkær-børn + Jyllerup-børn.
I 1870-71 var Jens Eg Hansen vinterlærer på skolen. Han stammede fra en gård i Hjortkær.
I 1880 var Niels Poulsen Iversen – 35 år – skolelærer. Han boede “til leje” på en gård i nærheden.
I perioden 1882-87 var Søren Nielsen – Søren Skuellærer – vinterlærer. Han fik kost og logi på en gård lige i nærheden af skolen. I 1887 blev han tilbudt en bedre stilling ved skolen i Omme. Han blev gift og købte jord, hvorpå han byggede en lille ejendom. Her boede familien i mange år.
I 1887-89 var Gregers Peder Gregersen vinterlærer i Hjortkær. Han flyttede senere til Gjesing og blev gårdejer og landstingsmand.
Den sidste lærer ved Gesthede skole hed Peder Tellesen. Han var lærer på skolen fra 1891 til den lukkede i 1900. Det sidste år underviste han børnene i en stue på en gård i Jyllerup. Var skolen mon ved at falde sammen? Peder Tellesen blev gift med en datter fra en slægtsgård i Hjortkær, og gården er stadig i familiens eje.
I 1955 fik skolen en storudvidelse og modernisering. Der blev tilbygget en fløj med gymnastiksal, sløjdsal og lærerindebolig.
Her er den nye fløj under opbygning.
Sognerådet besigtiger og indvier den nye fløj.
I vinteren 1959 begyndte Ingrid Sand Simonsen som lærer på skolen,
hun var netop flyttet til hjortkær med sin mand smedemester Henrik Sand Simonsen,derhavde etableret sig som smedemester i HJortkær.
Ingrid havde et længere ophold på Haslev Udvidede Højskole, gag sig, der hun havde dygtiggjortsig i håndarbejde, og havde også undervisningserfaring fra ungdoms forsorgen. Hun underviste i håndarbejde og gynastik på hjortkær skoleindtil skolens lukning i 1962. Eleverne blev derefter flyttet til Roust skole, og Ingrid fulgte med som lærer ved Roust Skole.Der
Der skulle imidlertid gå helt hen til1972. inden de første klasser kunne begynde på dennye Egekratskole, i Grimstrup
Efter nedlæggelsen er den før så fine skole et sørgeligt syn.
I 2005 opstod planerne om at bruge Hjortkær skoles bygninger som socialpædagogisk opholdssted. Initiativtagerne var ægteparret pædagog Anni Andersen og lærer Klaus Knudsen fra Hejnsvig.
Opholdsstedet skulle være for 5-6 belastede unge mellem 13 og 18 år, og der skulle ansættes 10-12 medarbejdere.
Helle kommune var velvilligt indstillet over for planerne, men naboerne klagede – dog uden at få medhold.
Omkring nytårsskiftet 2005-06 skete der omfattende hærværk på skolen med masser af ituslåede ruder og ødelagt inventar, hvilket fik initiativtagerne til at droppe planerne om opholdsstedet.
Siden er Hjortkær skoles bygninger fjernet.
Skrevet af Troels Sørensen-