Tingvejens etablering

Fra interview med Peder Skov Pedersen, Roust, 2012.

Det hele startede i sommeren 1940 hvor ingeniøren gik og lavede opmålinger.

der blev holdt licitation den følgende vinter, od det blev en entreprenør fra Middelfart der fik hele entreprisen.

første etape gik fra Korskro til Roust.

Arbejdet startede tidligt om foråret1941 efter en hård vinter. Jorden var endnu frossen. Man startede med udlægning af skinner til tipvogne. Muldjorden blev skubbet ud til siderne. Sandjorden, som skulle bruges til opfyldning hentede man fra Tinghøj og Aalbjerg og man brugte kun fen bestående jord. Der blev ikke kørt jord til andre steder fra.

Kort fra før 1940hvor vi ser de første km. af Tingvejenmed rød markering.

Tingvejen skærer sig i lige linie gennem landskabet Det grønne markeringer erbiveje.

Alt arbejde foregik ved håndkraft, og sporene blev flyttet efterhånden som arbejdet skred frem. Til at trække tipvognene havde man en lille traktor med trægenerator, benzin kunne ikke skaffes på grund af krigen.

Til arbejdets udførelsse havde man folk fraEsbjerg, som cyklede herud. De skulle starte kl. 7 om morgenen. Det var hårdt arbejde at læsse tipvogne med sjovl.

Der var to hold. Det ene arbejdede nede vedTingvejen, og det andet oppe ved Tinghøj.

De fik det meste af arbejdet lavet den første sommer.

Stengård/ Lystfiskergården

lysstfiskergården er indrettet i den tidligere Stengårds grusgravs bund med to søer

en stor sø hvor man kan fange stør,støren fanges med helt særligt udstyr, de største vejer op til 70 kilo, de skal sættes ud igen efter fangsten!

sø i den mindre mindre sø fungerer som en normal put and take sø med ørreder.

Grimstrup by

Grimstrup er en landsby i Sydvestjylland med 570 indbyggere. Byen ligger i Grimstrup Sogn nær Esbjergmotorvejen ved afkørsel 73 Korskro, fem kilometer vest for Endrup, 10 kilometer nord for Bramming, og 18 kilometer øst for Esbjerg. Byen tilhører Esbjerg Kommune, og er beliggende i Region Syddanmark.

Grimstrup brugs:

Grimstrup by set fra ravnsøvej/frs syd:

Midt på hovedgaden lå Grimstrup Brugs fra 1930-1955

Lige nord for byen ligger den smukke gamle middelalderkirke:

Rousthøje kirke

Filialkirken i Rovsthøje er opført og indrettet
1958-61 (indviet 24. september 1961) efter tegning af arkitekterne Kaj Øhlenschlæger og
K. Nordby Nielsen, Esbjerg. Ønsket
egen kirke i Grimstrup sogns nordre
fremsat allerede 1910, og en grund til
kirkegård nord for byen blev skænket
om en
del var
kirke og
det følgende år, men først 1958 kunne grundstenen
nedlægges.
Kirkegården, hvis terræn falder vestover, hegnes af træer og klippede hække. Den vestre del,
ud mod landevejen, er udlagt i græs, og her
findes hovedindgangen, lukket med lave jerngitterfløje.
Kirken, der udgøres af et langhus med tårn i
vest, er opført på det svagt skrånende terræn af
røde mursten over en sokkel af rejste marksten.
Taget er sorte vingetegl. Grundplanen er et stort
T med tværstaven i vest, idet der til tårnet knytter sig to små sidebygninger med venteværelse
og sakristi, dækket med halvtage. De indvendige vægge er sprutpudsede og hvidtede. Kirkerummet er en stor forsamlingssal med koret i
øst, hævet tre trin over »skibet«. Alterets plads
markeres i østvæggen med en falset, rundbuet
niche. Rummet får lys gennem store, rundbuede vinduer, tre i hver langmur. Gulvet er lagt
med Ølandsfliser, loftet har lyst bejsede bjælker
118*
1710 SKAST HERRED
og brædder. – Den rundbuede indgangsdør i
tårnets vestside deles af en »arkitrav« af granit
med indhuggede korsmærker. Tårnets nedre
etage tjener som våbenhus. Det ovenliggende
mellemstokværk åbner sig mod kirkerummet
som en art pulpitur. Klokkestokværket har otte
rundbuede glamhuller, to i hver side. Tårnet afsluttes med en gesims og dækkes af et sadeltag
med gavle i øst og vest.
Inventaret er næsten uden undtagelse fra opførelsestiden. Som alterprydelse tjener et stort teaktræskors, der står på et alterbord af rød marmor.
Altersølvet, ifølge indskrift skænket af pastor Lilleør og hustru 1961, er i renæssanceformer og
har Københavnsmærke samt stemplet: »Boesen
Haandarbejde«. Oblatæske og alterkande er
mærket »M & TB«, alterstagerne er balusterformede, syvstagen leveret af Laur. Rasmussens
bronzestøberi i København.
Døbefonten er af hvid marmor, bestående af en
skål, båret af et trekoblet skaft. Dåbsfadet bærer
på fanen indskriften: »I Faderens og Sønnens o