hjortkær- Jyllerup skole

Efter at man i årtier havde drevet skole rundt på de forskellige gårde og i lejede lokaler i Hjortkær. Blev man i 1833 enige om at bygge en skole på Gest Hede.. en Mindesten på østsiden af Præstbrovej er i dag meget forvitret og teksten helt udvisket.
På et nyere foto kan teksten dog tydes:
:100m. sydøst stod Hjortkær-Jyllerup skole fra 1833-1901.

Til erstatning for den gamle skole i Gesthede byggedes i 1901 en ny skole på Fiskerivej
på en plads der måske har været midtpunkt i den ældgamle landsby.

  • fotograf HJørdis Larsen 2016

Hjortkær forsamlingshus

Hjortkær forsamlingshus

Af den første protokol fra 1901 – og af forhandlingsprotokollen fra 1945-54, der er en videreførelse af de tidligere protokoller – ses det, at beboerne i Hjortkær, Jyllerup og Omme samt flere beboere fra omegnen aftalte at gå i gang med at bygge et forsamlingshus et centralt sted i området.

I 1922 opførtes et dilettant stykke med meget fornemme kostumer:fotografC.K.Olesen

I 1980 blev forsamlingshuset revet ned:

Her ses et imponerende folke-danser-hold med 26 dansere og en spillemand i hjemmesyede fine egnsdragter. Der var altid stor aktivitet i forsamlingshuset, Både et stort pige- og karle-hold til gymnastik og foredrag og selvfølgelig familie-fester.

Tingvejens etablering

Fra interview med Peder Skov Pedersen, Roust, 2012.

Det hele startede i sommeren 1940 hvor ingeniøren gik og lavede opmålinger.

der blev holdt licitation den følgende vinter, od det blev en entreprenør fra Middelfart der fik hele entreprisen.

første etape gik fra Korskro til Roust.

Arbejdet startede tidligt om foråret1941 efter en hård vinter. Jorden var endnu frossen. Man startede med udlægning af skinner til tipvogne. Muldjorden blev skubbet ud til siderne. Sandjorden, som skulle bruges til opfyldning hentede man fra Tinghøj og Aalbjerg og man brugte kun fen bestående jord. Der blev ikke kørt jord til andre steder fra.

Kort fra før 1940hvor vi ser de første km. af Tingvejenmed rød markering.

Tingvejen skærer sig i lige linie gennem landskabet Det grønne markeringer erbiveje.

Alt arbejde foregik ved håndkraft, og sporene blev flyttet efterhånden som arbejdet skred frem. Til at trække tipvognene havde man en lille traktor med trægenerator, benzin kunne ikke skaffes på grund af krigen.

Til arbejdets udførelsse havde man folk fraEsbjerg, som cyklede herud. De skulle starte kl. 7 om morgenen. Det var hårdt arbejde at læsse tipvogne med sjovl.

Der var to hold. Det ene arbejdede nede vedTingvejen, og det andet oppe ved Tinghøj.

De fik det meste af arbejdet lavet den første sommer.

Stengård/ Lystfiskergården

lysstfiskergården er indrettet i den tidligere Stengårds grusgravs bund med to søer

en stor sø hvor man kan fange stør,støren fanges med helt særligt udstyr, de største vejer op til 70 kilo, de skal sættes ud igen efter fangsten!

sø i den mindre mindre sø fungerer som en normal put and take sø med ørreder.