Grimstrup by

Grimstrup er en landsby i Sydvestjylland med 570 indbyggere. Byen ligger i Grimstrup Sogn nær Esbjergmotorvejen ved afkørsel 73 Korskro, fem kilometer vest for Endrup, 10 kilometer nord for Bramming, og 18 kilometer øst for Esbjerg. Byen tilhører Esbjerg Kommune, og er beliggende i Region Syddanmark.

Grimstrup brugs:

Grimstrup by set fra ravnsøvej/frs syd:

Midt på hovedgaden lå Grimstrup Brugs fra 1930-1955

Lige nord for byen ligger den smukke gamle middelalderkirke:

Rousthøje kirke

Filialkirken i Rovsthøje er opført og indrettet
1958-61 (indviet 24. september 1961) efter tegning af arkitekterne Kaj Øhlenschlæger og
K. Nordby Nielsen, Esbjerg. Ønsket
egen kirke i Grimstrup sogns nordre
fremsat allerede 1910, og en grund til
kirkegård nord for byen blev skænket
om en
del var
kirke og
det følgende år, men først 1958 kunne grundstenen
nedlægges.
Kirkegården, hvis terræn falder vestover, hegnes af træer og klippede hække. Den vestre del,
ud mod landevejen, er udlagt i græs, og her
findes hovedindgangen, lukket med lave jerngitterfløje.
Kirken, der udgøres af et langhus med tårn i
vest, er opført på det svagt skrånende terræn af
røde mursten over en sokkel af rejste marksten.
Taget er sorte vingetegl. Grundplanen er et stort
T med tværstaven i vest, idet der til tårnet knytter sig to små sidebygninger med venteværelse
og sakristi, dækket med halvtage. De indvendige vægge er sprutpudsede og hvidtede. Kirkerummet er en stor forsamlingssal med koret i
øst, hævet tre trin over »skibet«. Alterets plads
markeres i østvæggen med en falset, rundbuet
niche. Rummet får lys gennem store, rundbuede vinduer, tre i hver langmur. Gulvet er lagt
med Ølandsfliser, loftet har lyst bejsede bjælker
118*
1710 SKAST HERRED
og brædder. – Den rundbuede indgangsdør i
tårnets vestside deles af en »arkitrav« af granit
med indhuggede korsmærker. Tårnets nedre
etage tjener som våbenhus. Det ovenliggende
mellemstokværk åbner sig mod kirkerummet
som en art pulpitur. Klokkestokværket har otte
rundbuede glamhuller, to i hver side. Tårnet afsluttes med en gesims og dækkes af et sadeltag
med gavle i øst og vest.
Inventaret er næsten uden undtagelse fra opførelsestiden. Som alterprydelse tjener et stort teaktræskors, der står på et alterbord af rød marmor.
Altersølvet, ifølge indskrift skænket af pastor Lilleør og hustru 1961, er i renæssanceformer og
har Københavnsmærke samt stemplet: »Boesen
Haandarbejde«. Oblatæske og alterkande er
mærket »M & TB«, alterstagerne er balusterformede, syvstagen leveret af Laur. Rasmussens
bronzestøberi i København.
Døbefonten er af hvid marmor, bestående af en
skål, båret af et trekoblet skaft. Dåbsfadet bærer
på fanen indskriften: »I Faderens og Sønnens o

Roust Vareindkøbsforening

Roust indkøbsforening blev oprettet fastelavnsmandag 1898 af en kreds af borgere.

Den første bestyrelse var formand H.I. Søndergaard Jensen, næstformand Claus Clausen, kasserer Iver Jessen og bestyrelsesmedlemmerne Peder Thomsen og Jens J. Pedersen
Bestyrelsen fik bemyndigelse til at købe jord og optage lån, så man kunne komme i gang. Jorden blev købt af Iver Jessen – 400 alen til 100 kr. Så er vareindkøbsforeningen

startet.

I 1901 – bare to – tre år efter – opstår en gruelig skandale, da uddeleren har oparbejdet et underskud på ca. 2.500 kr. Formanden har kendt til underskuddet, så både han og uddeleren bliver afskediget. Der ansættes en ny uddeler, og der vælges ny formand

Fra 1907 til 1986 har der været 17 formænd og 10 uddelere i vareindkøbsforeningen og – senere brugs. Det sjove er, at tre af uddelerne tilsammen har været der i 81 år.

Roust får først en brugs i 1931, efter at man i 1930 besluttede at flytte brugsen fra den gamle røde bygning på venstre side af vejen (når man kommer fra Varde) til den højre side, hvor man lige i svinget overfor køber en grund af Hans Laursen. Her byggedes den ny brugsforening. Den kostede 17.836 kr. I marts 1931 meldte man sig ind i FDB



Carl Poulsen var ansat i to omgange. Først fra 1903-07 og senere fra 1911-36. I årene fra 1907-11 var han på skole og et par andre steder for at blive mere dreven i vareindkøbsforeningens drift
Fra 1936 til 1972 hed uddeleren Niels Peder Pedersen. Han kom fra Myrtue

I 1972 kom så den sidste uddeler til Roust. Det var Leon Bengtsen. Han var i Roust brugs, til den lukkede i 1986

Den gsmle forretningsbygning blev kun brugt til beboelse fra 1930 og frem til2010, ,den blev så forfalden at man endelig lod den nedrive i 2016, i dag er det den nye forretningsbygning der forfalder.

nedrivningen i 2016. Efter brugsens nedlukning i 1986 flyttede uddelerparret Leon og jenny Bengtsen til Varde. Leon døde i 2016, 89 år gammel.

Folkemusik i Roust

Siden 1977 har Himmerig været hjemsted for folkemusikgruppen Revl& Krat der i de første år gik under navnet Helle Spillemændene. Gruppen har i dag 13 medlemmer: Lise og Troels Sørensen, Per og Dikte Mårtensson, Hans Verner Frandsen, Jytte Hinz, Jul Larsen, Egon Nielsen, Egon Møller, Jakob Larsen, Bent Hansen, Bo Scherfig, Diego Lazo, og Jakob Larsen er ikke med på billedet. Billedet er taget i Bent Hansens have i foråret 2019 umiddelbart før en koncert i Varde Medborgerhus. I sommeren 2019 rejste vi på en koncertrejse til Schweiz. Se endvidere: www.revlogkrat.dk

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Bedste-hos-Bent-1024x683.jpg
nz tværfløjte

gorrest tv: Per Mårtenson,mandolin; Jytte Hinn nz,tværfløjte;; Troels Sørensen, keyboard;Lise Sørensen,violin; Benedikte Mårtensso guitar

bagest tv Jul Larsen , violin, Bent Hansen,yrommer;Hans Frandsen, violinKjeld Sørenseharmonika

Egon Møller,mangler: Diego Lazo, trommer

Grimstrup Kirke

Ifølge Nationalmuseets bog om Danmarks Kirker er Grimstrup og Vester Nykirke opført omtrent samtidigt samtidigt omkring år 1100,
måske oven i købet af samme stenmester. De er begge opført af kampstenskvadre med et helt smalt og langsrakt skib og forholdsvis kort kor skib og absis våbenhus er tilføjet i middelalderen og senest Tårnet.Bortset fra enkelte reguleringer sidder vinduerne på deres oprindelige pladser
Syddøren har været tilmuret med granatkvidre siden 1886.
Hele kirken fik en hovedrestaurering i 1951-52, hvor blytaget blev fornyet og vinduerne fik nye rammer. Kvadrestensmurene blev omsat, og der blev lagt nyt teglstensgulv.

Se kildebilledet