Roust træ

Roust Træs historie startede i 1925, hvor Herman Pedersen startede som selvstændig tømrer/snedker i Roust. Her ses han sammen med tvillingebroren Christian.

Stifter Herman Pedersen (født 1892 i Roust) rejste som ung udlært tømrer ud i verden som naver – han rejste først til Norge hvor han arbejdede med at bygge de utallige broer.som anlæggelsen af norlandsbanen, Norges længste jernbane på 729km. fra Trondhjem til Bodø.især de utallige broer og lavinesikringer,som baben krævede. krævede Her er arbejdsholdet klar til afgang;

Der byggesbro og lavinesikring
Nordalsbru

. Efter 5 år ved banen hvor han skifteves byggede broer og gik på jagt Tog han tilSvalbard .Hvad han lavede på Svlbard er der ingen overleveringer om; men også Svalbard havde brug for en jernbane til malmtransport, og der var gode jagtmuligheder. Han blev 2 år på Svalbard;

Malmbnen på Svalbard.

Men noget trak i Danmark. Inden afrejsen til Norge havde Herman nemlig forelsket sig i Mette Marie – pige i huset hos naboen.

Efter hjemkomsten blev parret ret hurtigt gift, og Herman arbejdede som tømrersvend i lokalområdet. Den 21-5 1925 kom deres førstefødte til verden. Han fik navnet Børge Pedersen. Dette blev startskuddet til, at Herman startede som selvstændig tømrer/snedker. Roust Savværk var født – dog uden navn. Her sesBørge med sønnerne Erik og Robert fra1985.

I 1951 opstod ideen om et egentligt savværk, efter en orkan væltede stort set alle træer i den lokale skov: Varde Sønderplantage. Med et savværk kunne man udnytte de væltede træer til bygningstømmer. Pengene til at bygge savværket lykkedes det ikke at få hos Bankerne; men en lokal Vognmand Andreas Friis troede på ideen og skød pengeni foretagenet! Her kom navnet Roust Savværk til.

Børge og Anne Marie Pedersens fødehjem: som brændte i 1953:

Roust træ blev i 2020 opkøbt af Nordic Wood Industries efter at have været en familieejet virksomhed i fire generationer. Familien Pedersen indgår stadig i ejerkredsen af virksomheden.

I slutningen af 60érne hørte man om en ny amerikansk metode at samle træ med:

Tandpladen. Det førte til en ny fabrikshal til spærproduktion i 1970. Det blev en kæmpe succes, og allerede i 1973 byggede man endnu en hal for at følge med efterspørgslen.

I 1978 kom produktionen af elementer til husbyggeri. Det blev endnu en stor succes,

og op gennem 1980 og 90erne kom flere produktionshaller og tørrestuer til, samt et høvleri. De mange haller set fra luften i 2012:

Der var i 0´erne stor fokus på spær-afdelingen, beregningen af spærene foregår nu elektronisk, så medarbejdernes primære arbejde er at fodre maskinerne med træ

I dag er det 3. og 4. generation der er i ledelsen af Roust træ: