Hvor blev de af

af Rita Christensen, arkivleder i Grimstrup.

I 2022 havde vi besøg af Orla, datteren og svigersønnen. Orla var 16 år i 1951, da han sammen med sin mor og far, Ellen og Jens, og 3 søskende, Omar, Birgitte og Jytte, rejste til U.S.A.
Orla har flere gange besøgt os, det er ca. 12 år siden sidst. De har også været her engang vi ikke var hjemme, Søvej11 Roust der sad de i vores stole udenfor. Vi har aldrig vidst, hvornår de kom, pludselig var de bare i gårdspladsen.
I 1951 var Ellen og Jens klar til at rejse til U.S.A. De havde en gård i Roust,Søvej11,

Søvej11,Roust,6818rre

som mine svigerforældre købte. Vi købte gården i 1981 og bor stadig på gården.
Orla fortalte, at stuehuset blev bygget i 1942, de startede 1/10 og inden jul flyttede de ind i huset. Der var stadig ting, der ikke var færdiggjort. Mens de byggede havde de boet i hønsehuset. Det hastede med at bygge, for de var bange for at tyskerne skulle tage byggematerialerne. Der var meget i huset, han kunne genkende fra den tid. Da han stod i den ene stue, sagde han, den pæne stue, selvfølgelig på godt gammeldags jysk. Han syntes, det var helt fantastisk at være i huset, det var stadig samme ejere, i lige linje. Orla var gift i 63 år og flyttede 12 gange. I Grimstrup, hvor Orlas mor kom fra, var der nu helt andre ejere. Han kunne også fortælle, at når de engelske og amerikanske fly fløj tilbage fra bombetogter i Tyskland, fløj de lige henover her. Det var 1944 og 1945.
Han kunne også huske at i gavlen på den gamle stald, var der et vindue med årstallet 1929, det kan man ikke se mere, vi har fået vedligeholdelsesfri træ op i gavlene. Arne kunne fortælle at vinduet var bagved.
Da de rejste i 1951, måtte de kun tage 50 dollars pr. person med ud af landet. Først var det flyrejsen til New York, og derefter var det med bus til Californien. Det var ikke mange penge. Der var en farbror i Californien, der hjalp dem i gang. Jens fik arbejde med noget landbrug, men allerede et halvt år efter de var ankommet, fik han arbejde med en guldgravermaskine. Men ret hurtigt efter fik Jens arbejde på et mejeri, hvor han blev til han blev pensioneret. Han købte nogle ejendomme op, som han tjente på. Orla sagde om sin far at han kom til U.S.A. uden penge og blev millionær. Det at de ikke kunne tage pengene med til landet, gjorde vel også at de flere gange kunne rejse til Danmark og besøge familie. De har besøgt os en del gange. Arne kan huske, at som barn var Jens på besøg. Ernst og Jens gik en tur ud i marken en aften. Denne gang, var det Orla der nød markerne og den danske natur.
Her i 2022 var svigersønnen en ivrig fotograf, han fotograferede alt i huset og os. Og udenfor.
Jeg spurgte Orla om starten i U.S.A., han kom på sprogkursus, og andre kurser, blev uddannet maler, og blev gift med en svensk pige, May-Britt. Hun døde 1. april 2022. Datteren fortalte, at moderen havde været syg i 5 år. Moderen havde sagt til Orla at han skulle sørge for at rejse igen, når hun var død. Hun vidste godt, at Orla kunne lide at rejse og opleve. Han købte et stort stykke jord og fik bygget huse og dette fortsatte, det kom til at gå ham godt. Orla har boet ca. 30 år i Colorado Springs. Som 65 årig gik han på pension og firmaet drives videre af sønnen.

Orla