generationer i Hjortkær

6 generationer i Hjortkær

Hjortkær, 6 generationer på samme gård, med sådan en overskrift er læseren hurtigt klar over, hvem det handler om. Fra gården er der leveret mælk til Endrup mejeri i hele mejeriets eksistens. Nu er det tankbilerne fra Arla der kommer og henter mælk.

Engang var der 8 gårde omkring Hjortkær skole, nu er der kun gården på Hyldegårdsvej 4, som leverer mælk. Jens Thellesen 6. generation på gården. Jens og Lise er gift og er blevet forældre til Alma, som nu er 7 år gammel. Om få år må køer ikke være bundet, derfor skal der tænkes ny stald, miljøtilladelse er på plads, det kommer til at handle om finansiering. Jens og Lise overtog gården i 2017, og i 2020 kunne de flytte ind i det nye stuehus. Stalden blev ændret så antal af køerne steg fra 16 til 32. Det er hvad der er plads til. Jens har lejet nabogården, hvor han kan have ungkreaturerne. Han beholder alle, tyrekalvene feder han selv op.

Peder og Karin Thellesen havde gården før Jens. De overtog gården 1993. Dog havde Peder drevet gården sammen med sin mor efter at faderen var død i 1981. Karin er i dag aktiv i det lokale arkiv i Endrup, Peder er også optaget af lokalhistorien. De hjælper lidt til hos Jens. Slægten er beskrevet i bogen ”En landsby i Vestjylland” af Vagn M. Husted.    

Det gamle stuehus er fra 1848 og er den ældste bygning på grunden, den står der endnu,bruges kun til noget opbevaring. Der, hvor det nye stuehus er bygget, var der før en hestestald og maskinhus, som blev væltet.

Lise er født i Nørre Nissum, de mødte hinanden i Vorbasse.Lise er ansat som rengøringsassistent i Esbjerg kommune. Alma går i skole i Årre. Alma bliver kørt i skole. Hun er glad for skolen.

Jens og Lise er glade for at bo i Hjortkær. Fra stuehusets vinduer er den skønneste udsigt ud mod Sneum å.Jens fortæller engageret om landbruget, vejrudsigten bliver tjekket ofte, dog ikke lige den dag jeg talte med ham, for nu var majsen høstet. Jeg spurgte ind til om Jens er lige så interesseret i fugle som hans far. Ikke helt så meget, men der var stadig plads til 60 par svaler, land og bysvaler, og en ugle boede der også. Naturen nydes, der er fokus på bæredygtighed. På de lave enge græsser kreaturerne. Der er meget kontrol omkring landbruget, alt skal tjekkes, alt skal dokumenteres lige fra mineralblandinger til kattefoder.

Spændende bliver det om der bliver udvidet på Hyldegårdsvej, Jens og Lise hører i hvert fald til her.
Engang, det var 1960 var der 105 børn med til juletræsfesten i forsamlingshuset.  I dag er der nok omkring 6 -7 børn under 10 år i det.