fotografi af præstegården fra1918

På Midtgårdsvej 13 bor Ida og Diego Lazo med deres tre børn, Ayunao, Pituto og Fomonas. De flyttede til Roust i 2012, dengang var Diego landbrugsmedhjælper
På den Økologiske gård “Rudholm”, og Ida har siden været Pædagog i Grinsted, Skovlund,og Næsbjerg.
I dag er Ida selvstændig Keramiker, med eget værksted med ovn og workshop og udstilling i ejendommens tidligere stald , Hendes hjemmeside hedder: “Pureste mudder”, hvor man kan se og købe hendes keramik man kan også besøge hendes butik på nord siden af stuehuset, hvor man kan handle med mobilPay med QR- kode

Diego er ved at færdiggøre sin uddannelse som Struktør.
Her i sommeren2025 har familien besøg af farmor, Rufina,

Her ses hun i den fine traditionelle stammedragt fra hendes Filipinske bjerglandsby,” Tui”, sammen med det ældste børnebørnene Ayunau og Fomonas.

Diego og Fomonas:

Gården som vi i dag kender som Ernas gård,Roustvej 201, burde i dag hedde Stefan Schimmers gård. Stefan flyttede til Roust i 2022 fra Husum i Slesvig/Holsten.
Han er udlært Beslagsmed og har mange års erfaring bag sig.

Gården som vi i dag kender som Ernas gård,Roustvej 201, burde idag hedde Stefan Schimmers gård. Stefan flyttede til Roust i 2022 fra Husum i Slesvig/Holsten.
Han er udlært Beslagsmed og har mange års erfaring bag sig.

Arkivet holder sommerlukning 26.juni til 6.august 2025

kontakt gerne på mail.

på Hjørnet ved indkørsen til Roust fra Diagonalvejen Ligger en meget søgt
virksomhed http://www.roustauto.dk/. kendt for sin høje kvalitets og serviceniveau.

I 2025 ønsker Martin Sølbæk, Midtgårdsvej 9 at ændre forløbet af Midtgårdsvej

Her ses vejen før ændringerne

Midtgårdsvej 9j mod nord før og efter.

Det nye sving med den bortgravede jord som støjvold

Den færdige vej medhajtænder og stop skilt:

Udgravninger i Roust.
Vardemuseerne, Arkvest gravede i sommeren 2021 i industriområdet i Roust. Da man dengang gik og så på det, de lavede, forstod man ikke så meget af det, der igen så dagens lys. Derfor er det spændende at læse Michelle Wølch Staffes beskrivelse af udgravningen. De fandt spor af 48 bygninger fra førromersk jernalder. Det er en tid, der går fra 500 år før vores tidsregning til 100 år efter. Det drejede sig om beboelseshuse, bygninger til opbevaring og arbejde samt staklader.
Når arkæologerne går i gang, kommer der også arkæobotaniske undersøgelser, fordi man gennem planterester og pollen kan danne sig et overblik over, hvad de dyrkede dengang, og hvad de spiste. I Roust dengang spiste man som de andre jernaldersamfund. Man dyrkede korn og spergel, og der er desuden fundet så store mængder af frø fra pileurt, at de også bevidst må have været indsamlet. Noget, der er ganske usædvanligt i Roust, er at korn-og frørester er ikke er fundet i hovedhusene, hvor man plejer at finde dem, men i arbejdsbygningerne. Hvorfor de er opbevaret der, ved man ikke. Måske har bønderne dengang også erfaret noget om selvantændelse i korn og frø.
De frø og korn man har fundet i Roust er også dem, man har fundet i maverne på Gravballemanden, Tollundmanden og Borremosemanden, vores berømte moselig. Man har talt om rituelle måltider, men det var måske i virkeligheden bare den føde, der var til rådighed dengang.
Spændende er det også at tænke på, hvorfor Roust ikke ligger der mere? Hvorfor flyttede byen sig et godt stykke væk fra jernaldertomten? Er der måske blevet for fugtigt? Der er ikke noget, der tyder på, at byen er brændt ned og derfor er forsvundet.
I et hjørne af udgravningen fandt man rester af 5 huse fra middelalderen. Det er huse, som er fra 1200 -1300 tallet. Måske har byen allerede dengang været ved at flytte sig.

 Et sted i Grimstrup Krat lavede bønderne brændevin i et skjul. Deres svin kendte stedet , da de var vant til at løbe derud for at få spølet. En dag  hørte bønderne at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke svinene ud. Disse stod så og  skreg et par dage, til kontrolløren endelig kom. Han var klog nok til straks at løbe hen og lukke op for svinene. Og så strøg de af sted., og ham bagefter  gennem ris og krat. Ja, der sad manden ene ude og passede brændingen. Kontrolløren kom helt bag på ham. Manden tiggede og bad  og tilbød til sidst en sum penge for at slippe for tiltale. Det kunne der være mening i, mente  kontrolløren. Men så skulle manden skynde sig hjem efter pengene , og imens skulle kontrolløren passe brændingen, at den ikke skulle ødes. Men manden kom tilbage med de fleste af by mændene, og de sagde , at de nok havde hørt at der skulle være brænderi i skoven, men de havde dog ikke troet ,det var kontrolløren selv der drev det.